Indlægget Undersøgelse: Virksomhedernes manglende handlinger på klimaområdet kan koste 150 milliarder dollars om året på finansmarkederne blev først udgivet på csr-i-praksis.

Anne Nedergaard, CMO i Megatrend Invest, der investerer i bæredygtige virksomheder og Ingrid Wawra, CEO her på csr-i-praksis.dk har – efter optagelsen af den 4. lektion i vores online-seminar, en lille eftersnak.

God fornøjelse.

Indlægget Kundekommunikation og Verdensmålene – kort reflektion efter lektion 04 i csr-i-praksis.dk blev først udgivet på csr-i-praksis.

Bogens første 5 kapitler handler om det strategiske og derefter går den til praksis, hvor de største områder og en lang række begreber indenfor energi, cirkulær økonomi, klimakompensation, værdikæde, rapportering m.m. bliver gennemgået – og det vel at mærke i et sprog og en form, så alle kan være med. Alle afsnit er suppleret med inspirerende case eksempler og et ”Vil du vide mere” afsnit med nyttige henvisninger til websider og anden supplerende information.

Klimaklar virksomhed. Guide til succesfuld klimaomstilling

Akademisk Forlag

1. udgave, 1. oplag 2021

ISBN: 978-87-500-5790-1

Indlægget Klimaklar virksomhed. blev først udgivet på csr-i-praksis.

I begyndelsen af juni afholdt Ellen MacArthur Foundation Summit 21. Det foregik online, og du har nu mulighed for at se optagelserne via disse youtube videoer, der kommer vidt omkring den cirkulære økonomi og giver et godt overblik over muligheder og udfordringer igennem interviews og samtaler med en lang række nøglepersoner. Hver video varer ca. 1 time og er på engelsk.

Fix the economy, fix the climate: https://www.youtube.com/watch?v=Ps323Psx8fE

Transformation, growth in a circular economy: https://www.youtube.com/watch?v=55fu65GHTxc

Tranformation, shifting the system: https://www.youtube.com/results?search_query=emf+transformation+shifting+the+system

Indlægget Bliv klogere på cirkulær økonomi blev først udgivet på csr-i-praksis.

Af Ingrid Wawra, cand.psych.

Som ledelse i virksomheder og andre organisationer kan vi skifte til mere og mere bæredygtighed og dermed giver folk det de desperat venter på: EN mulighed for at bidrage til at løse klimakrisen.

Det er der muligheden for virksomheder ligger – de kunder der ønsker bæredygtige produkter eller service.

Tilbage til vores kanin, der stadig sidder I sit kanin-hul og ikke har lyst til at konfrontere sig med verden udenfor. Oppe i hullets indgang står en hund og gør øredøvende ned til det forskrækkede væsen. Og selvom hunden forsvinder så kryber den sammen og ryster. Men hov … pludselig hører den en lyd – en meget usandsynlig lyd: lyden af en kanin der gnaver på en gulerod! Den farer op i fuld alarmberedskab og kigger rundt I hullet. Og rigtig nok, langt nede, ved en af forbindelsesgangene til næste hul sidder der en kanin og tygger mageligt på sin gulerod!

“Tja” siger den, “jeg husker det godt – sidste år var jeg mindst lige så forskrækket og bange som du er nu… men … imens har vi udbygget gang-systemet og lært at hundene sjældent graver sig længere ned. Desuden skal de følges med deres menneske, og det skal hjem og spise om lidt. Så – prøv at slappe af – i morgen graver vi en ekstra gang fra dit hul her.”

Det tager nok noget tid inden vores kanin falder ned, men historien er god, da den, sammenhæng med de tidligere artikler, viser effektiv kommunikation med en, der er blevet kronisk stresset og overvældet af konstante trusler.

Konkret betyder det:

1. For det første skal man have samme udgangspunkt – man skal kende til situationen. ”Greenwashing” duer ikke. Folk der er urolige for katastrofer tilgiver ingen salgsløgn! Folk bliver så vrede at shitstorm og årelang boykot af virksomhedens produkter er meget sandsynlige. …. Og man skal kunne kommunikere denne viden uden at forskrække, men ved at forstå.
2. For det andet skal man have erfaring – erfaring med noget der bidrager til løsningen af truslen – og være god til det. Her handler det om tillid.
3. For det tredje skal man være del af et netværk og kunne skabe netværk, der er med til at afværge det, folk er bange for.

Er du interesseret i at se mere angående:

• kundekontakten
• strategiudvikling for virksomheden
• medarbejder inddragelse, medarbejderen som virksomhedens ambassadør
• virksomhedens resilience (modstandsdygtighed) i akutte krisetider

og få konkret vejledning til mere bæredygtighed I virksomheden, så tjek: csr-i-praksis.dk eller bæredygtighed.nu

Indlægget At være del af klima-takling som virksomhed og derved få nye kunder blev først udgivet på csr-i-praksis.

Af Ingrid Wawra, cand.psych.

Serien skal gøre nytte hos mindre virksomheder i deres omstilling til bæredygtighed.

God fornøjelse 😉

Stadig hyppigere ødelæggende oversvømmelser, storme, jordskred og stigende vandstand er blot nogle få eksempler, der truer mennesker og spreder frygt. Den udløsende faktor for stress er manglende handling og dermed følgende tab af kontrol overfor et uoverskueligt problem. Klimaændringer er allerede i dag for mange mennesker livstruende og bliver det med høj sandsynlighed for endnu flere af de kommende generationer.

De mange problemer der presser sig på angående klimaforandringer har alle elementer for at kunne virke overvældende – overvældende i den forstand, at de normale psykiske mekanismer, der planlægger handling og klarer kriser lidt efter lidt bliver erstattet af delvis ubevidste overlevelsesstrategier. Nogle af grundene dertil er:

• Problemerne er komplekse, og dermed svære at forstå.
• Konsekvenser er langvarige, og dermed svært at overskue.
• I mange år har man været usikker på om de foruroligende data ‘bare’ er nogle naturlige fluktuationer.
• stærke økonomiske interessegrupper har gjort deres indflydelse gældende for at fremstille bekymrede videnskabsfolk som overdreven bekymrede.
• Det man selv kan gøre kan virke utilstrækkeligt. Problemet kan opfattes så stort og globalt at det synes bedst at mange lader det være ved håbet om at der er andre, der vil løse problemerne
• Vi har nok at forholde os til i hverdagen, kommer der en upræcis og uhåndterbar trussel oveni, har vi svært ved at forholde os til den.

Klimakrisen er en trussel, der er for stor og uhåndterbar for mange, da den ikke kan integreres i nuværende handlekoncepter og den provokerer derfor en svækkelse af den bevidste logiske tænkning. Det betyder, at ubearbejdede trusler bliver til ubevidst uro som del af en alarmreaktion.

Den teori, der indtil videre passer bedst på reaktioner som fornægtelse af en mulig katastrofe stammer fra fagområdet psykotraumatologi når traume forstås som følge af kronisk stress.

Normalt er et psykisk sundt menneske istand til at forholde sig til også stærke stressfaktorer. Der har altid forekommet katastrofale hændelser, både i form af naturkatastrofer såsom vulkanudbrud, oversvømmelser, tsunamier, jordskælv … eller menneskeskabte katastrofer som krig og dens følger. I en normal reaktion udløser disse hændelser stærke følelser og kropsreaktioner og bliver med tiden mere eller mindre integreret i vores forståelsesramme af hvad der kan ske i livet.

Oplevelser af katastrofale hændelser er med den tekniske udvikling af fjernsynet og internet gradvis blevet en voksende udfordring for vores mentale sundhed. Vi bliver i stigende grad og med stigende intensitet konfronteret med udfordrende detaljer. Men sådan er livet og som nævnt tidligere, har de fleste mennesker integreret viden om katastrofer i deres forståelse af de rammer, livet byder os.

Viden og nyheder om katastrofer belaster psykisk helbred først for alvor når man bliver belastet i høj grad, for eksempel, når man er knyttet til et menneske, der oplever en katastrofe. I dette tilfælde kan forskningsresultater, nyheder, film, og lignende fremkalde stressreaktioner, som indre uro, angst, undgåelsesadfærd og fornægtelse.

Klimakrisen er forskellig fra enkelte katastrofer, da den omfatter hele kloden og har konsekvenser for alle mennesker. Dermed sprænger den forståelsesrammen for mange, og kan blive traumatiserende. Normalt kan vi mange katastrofale hændelser verarbeiten, men ved klimakrisen er udfordringen så omfattende, kompleks og langvarig, at den nemt overskrider evnen til at integrere denne trussel i forståelsesrammen.

Klimapsykologisk forskning har vist at mange mennesker undlader at reagere på klimakrisens alvorlige trusler. Det er mennesker, der normalt reagerer på farer i deres liv, men de undlader at reagerer på klimatruslen.

Lignende reaktioner findes hos mennesker der lever under konstante alvorlige stressfaktorer, som overskrider deres fatteevne og som ikke er håndterbare, for eksempel traumatiserede soldater eller mennesker, der bor i krigszoner eller under trussel af tortur.

De fleste traumatiserede undgår konfrontation med ubehagelig viden. Den konstante undgåelse af de minder, der presser sig på, svækker koncentrationen og det almene stressniveau stiger.

På film og i andre medier bliver løsningsforsøg afprøvet uden at fremstille nødvendigheden af global kooperation. Især på film er det fortrinsvis enkeltpersoner, som ”redder verden”. Dette forstærker tendensen i tilskuerne til at lade være med at engagere sig selv i klimaudfordringerne og i stedet håbe på at de højere magter – hvem det end måtte være – kommer til at redde os.

Dertil hører også holdningen, der får os til passiv at vente på, at den tekniske udvikling kommer til redde os. Teknik og videnskab spiller en stor rolle, men enkeltpersoner kan bidrage med meget og skal være åben for forandring.

I hvert tilfælde kan vi bidrage ved at vælge bæredygtige produkter og undgå dem, der belaster miljøet. Vi kan generere ideer i de grupper, vi færdes i. Som medarbejder kan vi bringe klima på dagsorden – og her i Danmark, hvor pensionskasser har store formuer – kan vi bruge vores stemmeret der. Som ledelse i virksomheder og andre organisationer kan vi skifte til mere og mere bæredygtighed.

I næste afsnit viser jeg betydningen af disse overvejelser for hverdagen i de virksomheder, der er i gang med omstillingen til bæredygtighed – dem er der heldigvis flere og flere af.

Er du interesseret i at se mere angående:

• kundekontakten
• strategiudvikling for virksomheden
• medarbejder inddragelse, medarbejderen som virksomhedens ambassadør
• virksomhedens resilience (modstandsdygtighed) i akutte krisetider

og få konkret vejledning til mere bæredygtighed I virksomheden, så tjek: csr-i-praksis.dk eller bæredygtighed.nu

god fornøjelse

ingrid

ingrid@csr-i-praksis.dk

Indlægget At se klimakrisen som kronisk stress giver handlemuligheder blev først udgivet på csr-i-praksis.

De psykiske barrierer i klimakrisens tid – 3. afsnit af 5

Af Ingrid Wawra, cand.psych.

Serien skal gøre nytte hos mindre virksomheder i deres omstilling til bæredygtighed.

God fornøjelse 😉

Forestil dig en kanin, der hopper stilfærdigt rundt på sin eng, sammen med andre kaniner i nærheden af deres kaninhuller. Kaninen har hovedet ned i græsset og gumler. Fra tid til anden løfter den hovedet, sætter sig på bagbenene, retter ørerne op og skanner omgivelser for at være sikker på at der ingen fare er på færde.

Når den hører mistænkelige lyde bliver den mere på vagt og når lyden tyder på overhængende fare, så løber den alt hvad den kan ned i sit kaninhul.

De kropslige processer der sker i kaninen ligner dem, der sker i de fleste dyr og også i os mennesker, når vi skal være parate til at kæmpe eller flygte. Kroppens alarmsignaler har udviklet sig fra menneskets tidligere udviklingstrin. Adrenalinen pumper rundt, hjertet slår hurtigere, pulsen bliver sat op, blodet strømmer til de store muskelgrupper og automatiske kropsprocesser der ikke er vigtige for kamp eller flugt, bliver nedsat. Det er rent overlevelsesinstinkt – en akut stressreaktion, hvis nytte er nemt at forstå.

Det bliver kompliceret, når gentagne akutte stress-situationer fører til en kronisk belastning. I den situation bliver mange personen mere sensibel for lignende stressorer og vil ofte reagere med undgåelsesadfærd og fortrængning.

Er truslen derudover så stor og kompliceret, at man ikke kan se muligheder for handling, bliver evnen til bevidst problemløsning svækket, og de instinktive reaktioner overtager styringen. Disse situationer af at være overvældet og opleve magtesløshed forstærker den kroniske stress gevaldigt og ender ofte med traumatisering.

Vi møder normalt alt nyt ved at kategorisere det og sammenligne det med tidligere hændelser. Ud fra denne sammenligning finder vi en passende reaktion. Men når der ingen sammenlignings-muligheder er og der samtidig er en trussel mod ens liv, så går systemets automatiske reaktioner i gang. Instinkterne tager over og hjernens ældre dele, der normalt tager sig af de selvkørende processer såsom åndedrag og hjerteslag, overtager styringen. Formålet er at overleve.

Det betyder, at hjernen stiller de bevidste løsningsprocesser i baggrunden og at overlevelsesinstinktet tager kontrollen. Dette sker når mennesket ikke kan indordne truslen i en forklarende sammenhæng og ikke kan trække på tidligere erfaringer.

Gentager truslen sig og er der samtidig ingen mulighed for at flygte eller kæmpe kan det være en god overlevelses-strategi ikke at gøre noget – altså at ‘spille død’, ‘stikke hovedet i sandet’ eller, for at komme tilbage til kaninen, sidde helt stille nede i kaninhullet og prøve at ignorere den grumme verden udenfor.

Disse processer er kun mere eller mindre bevidste hos mennesket. Man mærker måske et stigende stressniveau, en mindre evne til koncentration, en kortere lunte, stressrelaterede fysiske symptomer – men på overfladen er alt som før, der er bare noget der ulmer under overfladen.

Kort sagt:

Kronisk stress opstår ofte som følge af gentagne trusler, især hvis det er trusler mod ens eget og ens sociale netværks liv.

• Det opstår når man oplever gentagne trusler og at problemet er for stort og komplekst til at man kan gøre noget ved det. Det vil sige, når man ikke har nogen kontrol over situationen.
• Er truslen karakteriseret ved at den ikke passer ind i nuværende skabeloner, vil den virker overvældende og derved blive til ubevidst stress-udløser, altså virker traumatiserende.

Ud fra stressteorien kan folks manglende reaktion overfor klimakrisen ses som følge af kronisk stress med traumatiske træk:

Udløseren er manglede handlemuligheder og dermed tab af kontrol grundet i et uoverskuelig problem, der er livstruende for mange mennesker her og nu og endnu mere for de kommende generationer.

I den følgende afsnit vil jeg relatere typiske stressreaktioner til de psykiske udfordringer, som klimakrisen bringer med sig.

… og jo … alt dette er vigtig når man skal planlægge sin kundekommunikation for eksempel …. men det kommer vi til.

Indlægget Baggrundsviden som bidrager til forståelsen af vores manglende handlen overfor klimakrisen. blev først udgivet på csr-i-praksis.

Indlægget Fortiden – læreprocesser i klimakrisens tid blev først udgivet på csr-i-praksis.

De psykiske barrierer i klimakrisens tid – 1. afsnit af 5

Af Ingrid Wawra, cand.psych.

Serien skal gøre nytte hos mindre virksomheder i deres omstilling til bæredygtighed.

God fornøjelse 😉

Forskning i klimapsykologi har fokus på en række forskellige områder med relevans for klimaændringer, herunder

• de psykiske konsekvenser af klimakrisen
• de psykologiske årsager til benægtelse, apati og manglende handling i forhold til klimakrisen.
  

I denne artiklen vil jeg belyse det psykiske baggrundstæppe for manglende interesse og handlingslammelser overfor klimakrisen. I over 20 år har jeg som sundhedspsykolog i psykotraumatologien samlet en del professionelle erfaringer angående menneskers reaktioner overfor konstante trusler. Det har vist sig at være relevant for den manglende reaktion overfor klimakrisen som forskningen påpeger.
Ud fra disse erfaringer skønner jeg at stressteorien og psykotraumatologien er gode udgangspunkter for at forstå de reaktioner der igennem forskningen er blevet kortlagt.
Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje at mange mennesker, organisationer og virksomheder er i fuld gang med at handle – både fantasifuldt og effektivt. Især blandt de unge er der klar fokus på at bruge krisen til at skabe bedre produkter og bedre måder at leve på.
Men – tiden er knap!
Vi må fatte det ufattelige – at vi er ved at udslette mennesker, dyr og planter. Vi forandrer havets strømme og jordens vejr så dybtgående, at det bliver uopretteligt umuligt at leve livet som vi kender det nu. Som Connie Hedegaard, tidligere miljøkommissær i den Europæiske Union udtrykker det: “Vi har måske et par årtier til at bremse udviklingen mod katastrofen – derefter er processen ikke til at stoppe mere. Måske har vi endda mindre tid. Derfor skal vi handle NU”.
Fortsættes…..

Indlægget I dag har vi sådan set alt hvad der skal til fo­r at handle effektivt overfor klimakrisen. Men vi gør det ikke. Hvorfor? blev først udgivet på csr-i-praksis.