De psykiske barrierer i klimakrisens tid – 1. afsnit af 5
Af Ingrid Wawra, cand.psych.
Serien skal gøre nytte hos mindre virksomheder i deres omstilling til bæredygtighed.
God fornøjelse 😉
Forskning i klimapsykologi har fokus på en række forskellige områder med relevans for klimaændringer, herunder
- de psykiske konsekvenser af klimakrisen
- de psykologiske årsager til benægtelse, apati og manglende handling i forhold til klimakrisen.
I denne artiklen vil jeg belyse det psykiske baggrundstæppe for manglende interesse og handlingslammelser overfor klimakrisen. I over 20 år har jeg som sundhedspsykolog i psykotraumatologien samlet en del professionelle erfaringer angående menneskers reaktioner overfor konstante trusler. Det har vist sig at være relevant for den manglende reaktion overfor klimakrisen som forskningen påpeger.
Ud fra disse erfaringer skønner jeg at stressteorien og psykotraumatologien er gode udgangspunkter for at forstå de reaktioner der igennem forskningen er blevet kortlagt.
Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje at mange mennesker, organisationer og virksomheder er i fuld gang med at handle – både fantasifuldt og effektivt. Især blandt de unge er der klar fokus på at bruge krisen til at skabe bedre produkter og bedre måder at leve på.
Men – tiden er knap!
Vi må fatte det ufattelige – at vi er ved at udslette mennesker, dyr og planter. Vi forandrer havets strømme og jordens vejr så dybtgående, at det bliver uopretteligt umuligt at leve livet som vi kender det nu. Som Connie Hedegaard, tidligere miljøkommissær i den Europæiske Union udtrykker det: “Vi har måske et par årtier til at bremse udviklingen mod katastrofen – derefter er processen ikke til at stoppe mere. Måske har vi endda mindre tid. Derfor skal vi handle NU”.
Fortsættes…..