De psykiske barrierer i klimakrisens tid – 4. afsnit af 5
Af Ingrid Wawra, cand.psych.
Serien skal gøre nytte hos mindre virksomheder i deres omstilling til bæredygtighed.
God fornøjelse 😉
Stadig hyppigere ødelæggende oversvømmelser, storme, jordskred og stigende vandstand er blot nogle få eksempler, der truer mennesker og spreder frygt. Den udløsende faktor for stress er manglende handling og dermed følgende tab af kontrol overfor et uoverskueligt problem. Klimaændringer er allerede i dag for mange mennesker livstruende og bliver det med høj sandsynlighed for endnu flere af de kommende generationer.
De mange problemer der presser sig på angående klimaforandringer har alle elementer for at kunne virke overvældende – overvældende i den forstand, at de normale psykiske mekanismer, der planlægger handling og klarer kriser lidt efter lidt bliver erstattet af delvis ubevidste overlevelsesstrategier. Nogle af grundene dertil er:
- Problemerne er komplekse, og dermed svære at forstå.
- Konsekvenser er langvarige, og dermed svært at overskue.
- I mange år har man været usikker på om de foruroligende data ‘bare’ er nogle naturlige fluktuationer.
- stærke økonomiske interessegrupper har gjort deres indflydelse gældende for at fremstille bekymrede videnskabsfolk som overdreven bekymrede.
- Det man selv kan gøre kan virke utilstrækkeligt. Problemet kan opfattes så stort og globalt at det synes bedst at mange lader det være ved håbet om at der er andre, der vil løse problemerne
- Vi har nok at forholde os til i hverdagen, kommer der en upræcis og uhåndterbar trussel oveni, har vi svært ved at forholde os til den.
Klimakrisen er en trussel, der er for stor og uhåndterbar for mange, da den ikke kan integreres i nuværende handlekoncepter og den provokerer derfor en svækkelse af den bevidste logiske tænkning. Det betyder, at ubearbejdede trusler bliver til ubevidst uro som del af en alarmreaktion.
Den teori, der indtil videre passer bedst på reaktioner som fornægtelse af en mulig katastrofe stammer fra fagområdet psykotraumatologi når traume forstås som følge af kronisk stress.
Normalt er et psykisk sundt menneske istand til at forholde sig til også stærke stressfaktorer. Der har altid forekommet katastrofale hændelser, både i form af naturkatastrofer såsom vulkanudbrud, oversvømmelser, tsunamier, jordskælv … eller menneskeskabte katastrofer som krig og dens følger. I en normal reaktion udløser disse hændelser stærke følelser og kropsreaktioner og bliver med tiden mere eller mindre integreret i vores forståelsesramme af hvad der kan ske i livet.
Oplevelser af katastrofale hændelser er med den tekniske udvikling af fjernsynet og internet gradvis blevet en voksende udfordring for vores mentale sundhed. Vi bliver i stigende grad og med stigende intensitet konfronteret med udfordrende detaljer. Men sådan er livet og som nævnt tidligere, har de fleste mennesker integreret viden om katastrofer i deres forståelse af de rammer, livet byder os.
Viden og nyheder om katastrofer belaster psykisk helbred først for alvor når man bliver belastet i høj grad, for eksempel, når man er knyttet til et menneske, der oplever en katastrofe. I dette tilfælde kan forskningsresultater, nyheder, film, og lignende fremkalde stressreaktioner, som indre uro, angst, undgåelsesadfærd og fornægtelse.
Klimakrisen er forskellig fra enkelte katastrofer, da den omfatter hele kloden og har konsekvenser for alle mennesker. Dermed sprænger den forståelsesrammen for mange, og kan blive traumatiserende. Normalt kan vi mange katastrofale hændelser verarbeiten, men ved klimakrisen er udfordringen så omfattende, kompleks og langvarig, at den nemt overskrider evnen til at integrere denne trussel i forståelsesrammen.
Klimapsykologisk forskning har vist at mange mennesker undlader at reagere på klimakrisens alvorlige trusler. Det er mennesker, der normalt reagerer på farer i deres liv, men de undlader at reagerer på klimatruslen.
Lignende reaktioner findes hos mennesker der lever under konstante alvorlige stressfaktorer, som overskrider deres fatteevne og som ikke er håndterbare, for eksempel traumatiserede soldater eller mennesker, der bor i krigszoner eller under trussel af tortur.
De fleste traumatiserede undgår konfrontation med ubehagelig viden. Den konstante undgåelse af de minder, der presser sig på, svækker koncentrationen og det almene stressniveau stiger.
På film og i andre medier bliver løsningsforsøg afprøvet uden at fremstille nødvendigheden af global kooperation. Især på film er det fortrinsvis enkeltpersoner, som ”redder verden”. Dette forstærker tendensen i tilskuerne til at lade være med at engagere sig selv i klimaudfordringerne og i stedet håbe på at de højere magter – hvem det end måtte være – kommer til at redde os.
Dertil hører også holdningen, der får os til passiv at vente på, at den tekniske udvikling kommer til redde os. Teknik og videnskab spiller en stor rolle, men enkeltpersoner kan bidrage med meget og skal være åben for forandring.
I hvert tilfælde kan vi bidrage ved at vælge bæredygtige produkter og undgå dem, der belaster miljøet. Vi kan generere ideer i de grupper, vi færdes i. Som medarbejder kan vi bringe klima på dagsorden – og her i Danmark, hvor pensionskasser har store formuer – kan vi bruge vores stemmeret der. Som ledelse i virksomheder og andre organisationer kan vi skifte til mere og mere bæredygtighed.
I næste afsnit viser jeg betydningen af disse overvejelser for hverdagen i de virksomheder, der er i gang med omstillingen til bæredygtighed – dem er der heldigvis flere og flere af.
Er du interesseret i at se mere angående:
- kundekontakten
- strategiudvikling for virksomheden
- medarbejder inddragelse, medarbejderen som virksomhedens ambassadør
- virksomhedens resilience (modstandsdygtighed) i akutte krisetider
og få konkret vejledning til mere bæredygtighed I virksomheden, så tjek: csr-i-praksis.dk eller bæredygtighed.nu
god fornøjelse
ingrid
ingrid@csr-i-praksis.dk