Af Ingrid Wawra, cand.psych.
I dag har vi sådan set alt hvad der skal til for at handle effektivt overfor klimakrisen. Men vi gør det ikke.
Hvorfor?
Dette er 5. del af en artikel hvor jeg fokusere på strategier som enhver virksomhed kan følge til at etablere et tillidsfuldt partnerskab med deres kunder – også selvom kunden kan være bekymret, kronisk stresset eller angst som følge af psykiske barrierer overfor klimaforandringer.
Jeg vil gerne bidrage med en psykologfaglig vinkel på, hvordan man i denne situation plejer sine kundekontakter – og dermed ens bundlinje – på trods af eventuelle forhindringer, der udspringer af tidens usikkerhed.
3.) Psykologens refleksioner:
Emotionelle og mentale reaktioner på klimatruslen
3.1) Emotionelle reaktioner
Psykiske barrierer overfor klimaforandringerne – det at vi ikke magter at høre, vide, forholde os – kan beskrives som en psykisk reaktion af kronisk stress. Denne reaktion viser sig i undgåelsesadfærd, der er båret af understrømme af bekymringer, uro og angst alt afhængig af i hvor god psykisk form man er. I samspil med et travlt liv fører denne uro nemt til reaktioner fra kunder, som er uforståelige og uforudsigelige, når man ikke har kendskab til de underliggende faktorer.
Derfor har disse reaktioner konsekvenser for erhvervslivet. De har konsekvenser især for små og mellemstore virksomheder, som ikke har en professionel kommunikationsafdeling, der kan tage hensyn til disse faktorer i informationskontakten til kunderne.
Bekymringer, stress og uro er tre reaktioner på langvarige trusler på livet, der viser tre forskellig niveauer af psykisk belastning.
Niveauerne bestemmes dels af tidligere psykisk belastende oplevelser og dels af hvordan personen er kommet over dem. De bestemmes også af nuværende belastende faktorer af anden natur end klimatruslen; og så bestemmes den nuværende psykiske kondition også af hvor meget og hvor personligt man er ramt af klimatruslen.
- En person, der er psykisk stabil, reagerer fortrinsvis rationel og har til en stor grad følelserne under kontrol, det vil sige at de flyder passende og frit. Klimatruslen opleves her som bekymringer, de opfattes som et fælles problem og personen forsøger på at finde løsninger og engagerer sig i nyttige handlinger.
- Den der er psykisk belastet eller ikke har opbygget psykisk robusthed i opvæksten reagerer med stress som udtryk for ubevidste uro farvet af angst. Reaktionen er, at alt, hvad der minder om klimatruslen bliver afvist. Det psykiske system er stadig stabil, men optaget af at der ikke skal komme flere belastninger. Derfor bliver informationer om klimatruslen opfattet som vigtige, men bliver hurtige fortrængt og fører ikke til handlinger, men til undgåelsesadfærd. Det føles som om man bare ikke har lyst til at høre igen om dette uhåndterbare problem, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Desuden har man rigeligt at gøre med at klare hverdagen, der – også på grund af den ubevidste uro – bliver mere og mere stressende. Dette er aktuelt en meget almindelig reaktion.
- Den der er psykisk belastet i forvejen kan reagerer med angst. Den psykisk belastede har meget svært med at forholde sig til et så omfattende, kompleks og truende problem som klimatruslen. Angsten er delvis ubevidst og derfor svær håndterbar.
Angsten ligger mere eller mindre til grunde for alle tre reaktioner. Forskellen på folks reaktioner bliver fortrinsvis bestemt af styrken af den enkeltes psykiske kondition og graden af den aktuelle belastning.
Modgiften mod bekymringer og uro er tillid – og det er en udfordring at opbygge den i kundekommunikationen. Men med en forståelse for baggrunden er det muligt.
3.2) Mentale følger
De emotionelle følger af klimatruslen som kronisk stress kan føre til en del mentale svækkelser, først og fremmest koncentrationssvækkelser, forstærket af ofte forekommende søvnmangel. Manglende koncentrationsevne grundet kronisk stress fører også til indlæringsproblemer. Den ulmende uro gør det svært at koncentrere sig og at indlære noget nyt.
Det giver store udfordringer for virksomhedens kommunikationsstrategier.
4.) Den videre udvikling
Til dagligt viser de mentale og emotionelle reaktioner sig, som beskrevet af UN’s Ambassadør for Klimaforandringer – skuespilleren Leonardo de Caprio. Han brugte 2 år på at rejse verden rundt med det formål at opleve klimaforandringer og samtidig producere filmen “Before the Flood”. Han siger selv om filmen, der udkom i 2016: “Vi bliver hver dag oversvømmet med katastrofale nyheder om miljøet, og problemet ser ud til at blive værre og værre og værre … forsøg selv at have en samtale med nogen om klimaforandringer og oplev, hvordan folk bare slår fra …”
Han giver udtryk for at han er overvældet af de mange klimaforandringer, der allerede er i gang, og at han ikke er optimistisk med henblik på vores fremtidige muligheder, især fordi folk ikke kan forholde sig til alvorligheden af situationen. Han oplever, når han prøver at starte en samtale om klimaproblemer, at folk går ud af det fælles mentale rum – de er ikke engang i stand til at føre en samtale om emnet – og slet ikke til at handle på truslen.
Han giver også udtryk for at han føler sig som en dårlig ambassadør for klimaforandringer, og at han er ved at tabe modet, efter at have set de store effekter, klimaforandringer allerede har frembragt.
Med udgangspunkt i Connie Hedegaard og Mogens Lykketofte vil jeg afslutte med følgende citater af deres foredrag til Økologisk Råds jubileumskonference.
Lad os håbe at der er nok kloge hoveder, udholdende viljer og medfølende hjerter til at finde de rette løsninger i tid – men der er ikke meget tid tilbage. Vi skal handle NU !!!
Der er ingen plan B fordi der ER INGEN PLANET B.
Inspirationer:
- – Hvorfor kan vi ikke finde ud af at handle i tide? Jørgen Steen Nielsen – Information –
21. oktober 2015
- – Psychology and Global Climate Change: Addressing a multi-faceted Phenomenon and Set of Challenges: A Report by the American Psychological Association’s Task force on the Interface Between Psychology and Global Climate Change
For this report, APA’s task force examined decades of psychological research and practice that have been specifically applied and tested in the arena of climate change.
The report offers a detailed look at the connection between psychology and global climate change and makes policy recommendations for psychological science.
- The Madhouse Effect of climate denial – THE GUARDIAN: A new book by Mann and
Toles explores climate science and denial with clarity and humor
- Emotional Resiliency in the Era of Climate Change: A Clinician’s Guide, by Leslie
Davenport (Author), Lise Van Susteren (Foreword)