2021 Arctic Report Card er på vej, og det ser ikke godt ud.

Regionen fortsætter med at opvarme dobbelt så hurtigt som resten af ​​planeten, og dette har en direkte indvirkning på samfund både nær og langt fra Jordens nordligste økosystem, ifølge årsrapporten fra det NOAA-ledede arktiske program.

“Det arktiske rapport i år viser os, hvor godt vi som mennesker er forbundet med de miljøændringer, der sker i kloden, og hvordan disse “kaskadende” forstyrrelser på ét sted ikke er isoleret og kan påvirke andre dele af systemet,” Twila Moon, rapportens hovedredaktør, der arbejder på National Snow and Ice Data Center, fortalte CNN. “Vi lever nu i en tid, der er fundamentalt forskellig fra fortiden og vil opleve en løbende forandring ind i fremtiden.”

Rapporten, som er udført af mere end 100 videnskabsmænd, fremhævede flere eksempler på, hvordan klimakrisen forstyrrer Arktis. Selvom dette års resultater ikke annoncerer “blockbuster” rekordbrydere, demonstrerer de “konsekvente, alarmerende og ubestridelige” ændringer, sagde NOAA-administrator Richard W. Spinrad til The New York Times.

Her er nogle af rapportens højdepunkter:

Den gennemsnitlige overfladelufttemperatur over Arktis fra oktober 2020 til september 2021 var den syvende varmeste nogensinde.
Havisen fortsætter med at falde; havis-mængden efter vinteren i april 2021 var den laveste siden registreringen begyndte.
Jordens snedække i det eurasiske Arktis var det tredjelaveste, der er registreret i juni.
Tundraen grønnes, og “grønhedsniveauet” var på det næsthøjeste, der er registreret i hele regionen.
Bævere bevæger sig nordpå ind i Alaskas tundra, som beskadiger permafrosten ved at øge mængden af ​​ikke-frosset overfladevand; bæverdamme i regionen er fordoblet i de fleste områder siden 2000.
Grønlands indlandsis oplevede tre store smelteperioder denne sommer, og for første gang faldt regn på Grønlands 10.500 fod høje topstation.

Det, der sker i Arktis, bliver selvfølgelig ikke i Arktis. Isafsmeltning fra Grønland forårsager havniveau-stigning, kysterosion og saltvandsindtrængning til kystområder og lavtliggende øer rundt om på kloden, forklarede CNN. Optøning af permafrost frigiver også flere drivhusgas-emissioner til atmosfæren, som opvarmer hele planeten.

Opvarmningen af ​​Arktis betyder også, at det ser mere påvirkning fra menneskelig aktivitet, fandt rapporten. Mindre havis betyder mere skibstrafik, og med det følger forurening af enhver art. “Havstøj”-niveauet stiger, hvilket forstyrrer havpattedyr. Yderligere var der i 2020 en “havaffalds-begivenhed” i Alaskas Beringstrædet, da flere og forskellige typer skibsaffald skyllede i land.

Endelig gør en kombination af klimakrisen og coronavirus-pandemien det sværere for indfødte i Alaska at få adgang til mad, rapporterede The Hill. Klimaændringer vil sandsynligvis reducere laksehøsten, krav om social afstand holder folk væk fra høstområder, og forsyningskæde-problemer gør det sværere at få mad fra dagligvarebutikker.
“Lokale arktiske beboere er ofte forpligtet til at bære den tungeste byrde ved at håndtere de påvirkninger, som de har lidt eller intet ansvar for,” skrev rapportforfatterne i deres resumé. “At reagere på miljøændringer, styring af stigende menneskelige aktiviteter og forbedring af fremtidige resultater vil kræve opmærksomhed og indsats på flere regeringsniveauer, på tværs af samfund og organisationer og blandt arktiske og ikke-arktiske lande.”

Oversæt af csr-i-praksis.dk (Din vej til mere bæredygtighed i virksomheden).

se originalartiklen her:  EcoWatch by Olivia Rosane

– Businessgreen_redesign  cecilia.keating@incisivemedia.com(Cecilia Keating)

Forskere advarer om, at økonomien allerede er nået til et punkt, hvor en velordnet overgang til netto nul “måske ikke engang er mulig”

Hvert år, at olie- og gas-, el-, kul- og bilselskaber undlader at træffe hurtige foranstaltninger for at bringe deres operationer i overensstemmelse med globale klimamål efter 2026, kan det udslette 150 milliarder dollars på finansmarkederne.

Det viser en ny undersøgelse fra Oxford Sustainable Finance Group og non-profit tænketanken 2° Investing Initiative, som analyserede den kumulative effekt, som langsomme fremskridt i klimaindsatsen fra børsnoterede virksomheder i emissionsintensive sektorer ville have på de globale finansmarkeder. .

Rapporten – den første, der blev offentliggjort af partnernes fælles Climate Stress-Testing and Scenarios Project (CSTS) – viste, at de samlede estimerede omkostninger for den finansielle sektor kunne nå op på omkring 2,2 tr. USD i alt, hvis de adspurgte virksomheder tog handling inden for de næste fem flere år. Men den beregner også, at de finansielle omkostninger vil stige med yderligere 150 milliarder dollars for hvert år efter 2026, hvor ambitiøs klimaindsats er yderligere forsinket.

Moritz Baer, ​​hovedforfatter og projektleder for CSTS, sagde, at forskningen fremhævede, at selv en tidlig overgang, der accelererede før 2026, sandsynligvis ville være uorden.

“Vores forskning fremhæver, at vi allerede har nået et punkt, hvor en velordnet overgang måske ikke engang er mulig længere,” sagde han. “Vi håber, at vores resultater vil anspore til en hurtigere og mere samordnet handling fra politiske beslutningstagere og finansielle institutioner, i betragtning af at jo længere vi forsinker overgangen, jo mere vil disse omkostninger for det finansielle system og samfund stige.”

For at nå deres konklusioner kiggede forskerne på 598 virksomheder på tværs af bil-, olie- og gas-, kul- og elsektoren med 8,7 tr. i markedsværdi. Meromkostninger for den finansielle sektor blev beregnet ved at modellere virkningen af ​​klimarelaterede overgangsrisici på virksomheders indre værdi og sandsynlighed for misligholdelse.

Forskerne advarede om, at de årlige ekstraomkostninger er indstillet til at stige, jo længere virksomhederne udsætter deres overgang, og har advaret om, at finansielle institutioner med den største porteføljeeksponering over for udsatte virksomheder ville bære de største omkostninger. De bemærkede også, at omkostningerne angivet i undersøgelsen repræsenterer et konservativt skøn, der forudsiger, at omkostningerne kan være betydeligt højere, når der tages højde for klimapåvirkninger på andre sektorer og ikke-børsnoterede virksomheder.

Dr. Ben Caldecott, direktør for Oxford Sustainable Finance Group og Lombard Odier lektor i bæredygtig finansiering ved University of Oxford, sagde, at resultaterne fremhævede behovet for finansfolk til at presse porteføljeselskaber til hurtigt at dekarbonisere og forbedre deres forståelse og vurdering af klimarisiko. .

“Denne rapport estimerer for første gang de potentielle omkostninger for den finansielle sektor for hvert år, som virksomheder udsætter klimaindsatsen,” sagde han. “Disse omkostninger er store og stiger hurtigt med hver forsinkelse. Det viser, at politikere, centralbanker og tilsynsmyndigheder er nødt til at bevæge sig hurtigt for at fremskynde klimaindsatsen fra forurenende virksomheder, og at de er nødt til at udvikle tilsynskapaciteter for at spore og styre disse omkostninger og de risici, de skaber for individuelle finansielle virksomheder og det finansielle system som helhed.”

Rapporten finder, at de adspurgte virksomheder i øjeblikket er “utilstrækkeligt tilpasset” til netto nul-overgangen og har advaret om, at selv en tidlig overgang i 2026 “sandsynligvis vil være uordnet”.

Jakob Thomae, administrerende direktør ved 2° Investing Initiative, sagde, at resultaterne understregede de alt for store omkostninger ved at undlade at handle for at tackle klimakrisen. “Mens regeringer og finansielle institutioner forsinker klimaindsatsen på grund af de angiveligt uoverkommelige omkostninger, understreger denne rapport den regning, der venter os, hvis vi ikke handler nu,” sagde han. “Vi er stolte af at samarbejde med Oxford Sustainable Finance Group ved University of Oxford om denne kritiske nye forskning og ser frem til at arbejde sammen med dem om fremtidige vurderinger af klimarisicis indvirkning på det finansielle systems stabilitet.”

Forskningen kommer kun få dage efter, at regeringerne på COP26-klimatopmødet vedtog Glasgow-klimapagten, som opfordrede landene til at styrke deres nationale klimahandlingsplaner fra næste år for at fremskynde bestræbelserne på at bringe verden videre til en opvarmningsbane, der kan holde temperaturen stiger under 1,5C.

Lidt nyt fra Ellen MacArthur Foundation

Alt hvad du spiser er designet, lige fra din morgenmad til din yndlings takeaway. Fødevaremærker og supermarkeder træffer beslutninger om din mad – fra hvordan den smager, og hvordan den er dyrket, til hvor nærende den er.

Ellen MacArthur Foundations seneste undersøgelse, ”The big food redesign: Regenerating nature with a circular economy”, forklarer, hvordan fødevaremærker og detailhandlere kan bruge deres magt til at redesigne vores fødevaresystem og skabe en fremtid, der støtter naturen.

Hvad hvis din mad kunne forholde sig til klimaændringer og genopbygge biodiversiteten? Forestil dig et fødevaresystem, hvor hvert valg, du træffer, har en positiv indvirkning på naturen – følg med på vores seneste Circular Economy Show for at lære mere om undersøgelsen og høre fra folk på tværs af fødevaresektoren om, hvordan de laver et naturpositivt system til et virkelighed.

Kilde: Ellen MacArthur Foundation