<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>csr-i-praksis</title>
	<atom:link href="https://csr-i-praksis.dk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://csr-i-praksis.dk/</link>
	<description>csr-i-praksis.dk is a danish site that provides knowledge regarding sustainable innovation in small business</description>
	<lastBuildDate>Wed, 15 Nov 2023 22:07:02 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0</generator>

<image>
	<url>https://csr-i-praksis.dk/wp-content/uploads/2021/06/logo-lille-kvadrat.jpg</url>
	<title>csr-i-praksis</title>
	<link>https://csr-i-praksis.dk/</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Not Net Zero – Net Positive</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/not-net-zero-net-positive/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/not-net-zero-net-positive/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 15 Nov 2023 22:05:34 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[bæredygtighed]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=14180</guid>

					<description><![CDATA[<p>Source: CSR.DK &#8211; Eva Harpøth Skjoldborg Paul Polmans, former CEO of Unilever and now sustainability activist at the highest level &#8211; where he advises the UN and the World Economic Forum, and speaks at events and conferences all over the world. Paul Polman is what you can call clear when he communicates about the current [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/not-net-zero-net-positive/">Not Net Zero – Net Positive</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Source: CSR.DK &#8211; Eva Harpøth Skjoldborg</p>
<p><strong>Paul Polmans, former CEO of Unilever</strong> and now sustainability activist at the highest level &#8211; where he advises the UN and the World Economic Forum, and speaks at events and conferences all over the world.</p>
<p><img decoding="async" class="alignnone size-full wp-image-14178" src="https://csr-i-praksis.dk/wp-content/uploads/2023/11/Paul-Polman.jpg" alt="" width="251" height="252" /></p>
<p>Paul Polman is what you can call clear when he communicates about the current role and efforts of companies.</p>
<p>&#8220;Many companies will say that they are up and running and that they are doing much more than they have ever done &#8211; and this at a time when they are under colossal pressure from inflation, value chain challenges and geopolitical unrest. But not many have the awareness that while you think you are doing a lot, the distance to what needs to be done grows. And you have to take that in. That you are part of that development and that you have to take responsibility at the right level,&#8221; he says.</p>
<p>Better for your business<br />
&#8220;However, part of that awareness is also about the fact that it is better for yourself and your business if you start thinking differently about how your business is designed, how you use technology, how you work in partnerships,&#8221; he continues.</p>
<p>…..<br />
Not Net Zero – Net Positive<br />
Paul Polman emphasizes that, on this basis, you can join the fight to make companies &#8211; including your own &#8211; Net Positive. Overall, this means that you give back to your surroundings more than you take.</p>
<p>The book &#8220;net positive&#8221; was published in 2022 and was named by Time Magazine as one of the world&#8217;s most important publications that year. .<br />
read more at <a href="https://www.csr.dk/paul-polman-net-zero-er-slet-ikke-nok-du-skal-v%c3%a6re-net-positive">CSR.dk</a>:</p>
<p>https://www.csr.dk/paul-polman-net-zero-er-slet-ikke-nok-du-skal-v%c3%a6re-net-positive</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/not-net-zero-net-positive/">Not Net Zero – Net Positive</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/not-net-zero-net-positive/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>En tredjedel af alle mennesker vil leve uden for tempererede klimazoner i år 2100</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/en-tredjedel-af-alle-mennesker-vil-leve-uden-for-tempererede-klimazoner-i-aar-2100/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 27 May 2023 07:05:30 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-dansk]]></category>
		<category><![CDATA[bæredygtighed]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=13363</guid>

					<description><![CDATA[<p>Ved slutningen af ​​århundredet kunne en tredjedel af alle mennesker på verdensplan leve i regioner, der ligger uden for den såkaldte menneskelige klimaniche. Det er resultatet af en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet &#8220;Nature Sustainability&#8221;. Klimanichen er det temperaturområde, som folk historisk foretrak at bosætte sig i. Eksperter taler om disse regioner som klimanicher, [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/en-tredjedel-af-alle-mennesker-vil-leve-uden-for-tempererede-klimazoner-i-aar-2100/">En tredjedel af alle mennesker vil leve uden for tempererede klimazoner i år 2100</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Ved slutningen af ​​århundredet kunne en tredjedel af alle mennesker på verdensplan leve i regioner, der ligger uden for den såkaldte menneskelige klimaniche.</strong></p>
<p>Det er resultatet af en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet &#8220;Nature Sustainability&#8221;. Klimanichen er det temperaturområde, som folk historisk foretrak at bosætte sig i. Eksperter taler om disse regioner som klimanicher, hvor de gennemsnitlige årlige temperaturer er mellem 6 og 28 grader.<br />Som den Köln-baserede videnskabsportal Science Media Center rapporterer, undersøgte forskerne virkningerne af en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 2,7 grader – som det kan forventes med den nuværende klimapolitik. De antager også, at befolkningen vil stige til 9,5 milliarder mennesker i 2070 og derefter falde. Hvis opvarmningen blev begrænset til 1,5 grader, ville ifølge undersøgelsen &#8220;kun&#8221; 14 procent af alle mennesker blive påvirket af denne udvikling.<br />Indien, Mali og Qatar uden for klimaniche, mens temperaturerne fortsætter med at stige<br />Ifølge forskernes resultater ville 2,7 graders modellen have påvirket mange mennesker i Indien, Nigeria og Indonesien. Særligt store områder af et land ville blive berørt i Burkina Faso, Mali og Qatar, som ville være næsten helt uden for klimanichen.<br />Tager man også den demografiske udvikling med, stiger den globale andel fra 33 til 40 procent &#8211; da den stærkeste befolkningstilvækst frem for alt vil ske i regioner med højere temperaturer. Forskerne peger også på, at for hver 0,3 graders temperaturstigning, der undgås, ville 350 millioner færre mennesker blive ramt.<br />&#8220;Klima-niche&#8221;-faktoren i klimaændringer bliver vigtigere<br />Forskerne understreger, at konsekvenserne af klimaforandringerne ofte primært beskrives i økonomiske termer. Der er dog en stigende indsats for at etablere en ny dimension i diskussionen med &#8220;den menneskelige klimaniche&#8221;. Den beskriver de områder af jorden, hvor folk foretrak at leve i fortiden takket være gunstige klimatiske forhold. Den optimale årlige middeltemperatur for denne niche er omkring 11 til 15 grader Celsius. Ifølge undersøgelsen bor mere end 600 millioner mennesker, mere end ni procent af verdens befolkning, i øjeblikket uden for sådanne områder.<br />Samtidig påpeger forskerne, at den ideelle niche for mennesker ikke kun afhænger af temperaturen, men også af andre faktorer, herunder fugtighed, vandtilgængelighed og levevilkårene for de dyr, der holdes til føde og de dyrkede planter.<br />Stockholms klimaforsker Richard J.T. Klein påpegede, at ud over temperaturer er andre faktorer vigtige for et anstændigt liv &#8211; såsom vand, fugtighed og levevilkår for de dyr, der holdes til føde og de dyrkede planter. &#8220;Hvad denne undersøgelse meget godt viser, er den direkte menneskelige lidelse, som klimaændringer kan forårsage,&#8221; sagde han. &#8220;Livet uden for nichen betyder lidelse på grund af et uudholdeligt varmt og muligvis fugtigt klima.&#8221;<br />Forskere forventer flere migrationsbevægelser og konflikter<br />Teknisk set kunne nogle regioner tilpasse sig de nye levevilkår, siger Klein. &#8220;Folk i nogle dele af verden kan tilbringe det meste af deres liv i bygninger med aircondition og importere deres mad fra andre steder, hvis de har midlerne til det.&#8221; Men for mange er det ikke en mulighed. <strong>Klimaforandringerne vil derfor formentlig føre til stærkere migrationsbevægelser og konflikter.</strong></p>
<p>Kilde: <a href="https://www.deutschlandfunk.de/ein-drittel-aller-menschen-lebt-im-jahr-2100-ausserhalb-gemaessigter-klimazonen-100.html">Deutschlandfunk</a></p>
<p> </p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/en-tredjedel-af-alle-mennesker-vil-leve-uden-for-tempererede-klimazoner-i-aar-2100/">En tredjedel af alle mennesker vil leve uden for tempererede klimazoner i år 2100</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>EU-lovgivningspakke &#8220;Fit for 55&#8221;</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/eu-lovgivningspakke-fit-for-55/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/eu-lovgivningspakke-fit-for-55/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 25 May 2023 06:20:04 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-dansk]]></category>
		<category><![CDATA[bæredygtighed]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=13347</guid>

					<description><![CDATA[<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/eu-lovgivningspakke-fit-for-55/">EU-lovgivningspakke &#8220;Fit for 55&#8221;</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="et_pb_section et_pb_section_0 et_section_regular" >
				
				
				
				
				
				
				<div class="et_pb_row et_pb_row_0">
				<div class="et_pb_column et_pb_column_4_4 et_pb_column_0  et_pb_css_mix_blend_mode_passthrough et-last-child">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_module et_pb_text et_pb_text_0  et_pb_text_align_left et_pb_bg_layout_light">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_text_inner"><p>Hvordan EU ønsker at nå sine klimamål og omstrukturere økonomien for at gøre det</p>
<p>Med lovpakken &#8220;Fit for 55&#8221; ønsker EU at blive klimaneutral i 2050. EU-parlamentet og medlemslandene er blevet enige om kompromiser på de vigtigste punkter. Europaparlamentet har nu endelig forseglet enden af ​​forbrændingsmotoren i personbiler.</p>
<p>EU har juridisk forpligtet sig til at blive CO2-neutral i 2050 og at reducere sine nettodrivhusgasemissioner (*) med mindst 55 procent inden 2030 (sammenlignet med 1990). Ifølge de seneste data fra statistikmyndigheden Eurostat fra 2020 har EU reduceret sit CO2-udslip med 33 procent i forhold til 1990 – selvom konsekvenserne af corona-pandemien også afspejlede sig i det år. For at den grønne omstilling kan finde sted, skal den europæiske lovgivning tilpasses. Forslag hertil kan findes i &#8220;Fit for 55&#8221; &#8211; den største lovpakke til klimabeskyttelse, der nogensinde er blevet sammensat på verdensplan.<br />Pakken, som Europa-Kommissionen præsenterede i 2021, indeholder konkrete forslag til, hvordan den europæiske økonomi kan gøres klimavenlig, og hvad de enkelte sektorer af økonomien bør gøre ved det. For at de foreslåede love kan træde i kraft, skal EU-parlamentet og medlemslandene godkende dem. Efter at MEP&#8217;erne gav grønt lys til et kompromis, der blev forhandlet i miljøudvalget den 22. juni, blev de også i midten af ​​december enige om detaljer som afslutningen af ​​forbrændingsmotoren i biler, CO2-grænsejusteringen og emissionshandel. Den 14. februar godkendte Folketinget endelig afslutningen af ​​forbrændingsmotorer til personbiler.<br />De vigtigste forslag til &#8220;Fit for 55&#8221;:</p>
<p>Handel med emissionsrettigheder<br />CO2-grænsejustering<br />ende af forbrændingsmotoren<br />Vedvarende energi og energieffektivitet<br />petroleumsafgift</p>
<p>kilde:</p>
<p><a href="https://www.deutschlandfunk.de/eu-gesetzespaket-fit-for-55-wie-die-eu-ihre-klimaziele-100.html">https://www.deutschlandfunk.de/eu-gesetzespaket-fit-for-55-wie-die-eu-ihre-klimaziele-100.html</a></p></div>
			</div>
			</div>
				
				
				
				
			</div>
				
				
			</div>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/eu-lovgivningspakke-fit-for-55/">EU-lovgivningspakke &#8220;Fit for 55&#8221;</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/eu-lovgivningspakke-fit-for-55/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Prof. Dr. Maja Göpel, ”The Great Mindshift” !</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/prof-dr-maja-gopel-the-great-mindshift/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/prof-dr-maja-gopel-the-great-mindshift/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 29 Sep 2022 16:33:13 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[bæredygtighed]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=12409</guid>

					<description><![CDATA[<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/prof-dr-maja-gopel-the-great-mindshift/">Prof. Dr. Maja Göpel, ”The Great Mindshift” !</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="et_pb_section et_pb_section_1 et_section_regular" >
				
				
				
				
				
				
				<div class="et_pb_row et_pb_row_1">
				<div class="et_pb_column et_pb_column_4_4 et_pb_column_1  et_pb_css_mix_blend_mode_passthrough et-last-child">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_module et_pb_text et_pb_text_1  et_pb_text_align_left et_pb_bg_layout_light">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_text_inner"><p>A small excerpt from this book with the warmest recommendations:</p>
<p>&#8220;It&#8217;s the economy, dummy!&#8221; – Since one can hardly hope to capture or work on all aspects of sustainability transformations at once, I have zoomed in on what could be a central leverage point in various projects and change initiatives around this purpose. The idea was to follow the dictum of Richard Rumelt, one of The Economist&#8217;s &#8220;management gurus&#8221; and expert in &#8220;Good Strategy/Bad Strategy&#8221; (2011). He says that a good diagnosis “simplifies the often overwhelming complexity of reality by identifying certain aspects of the situation as critical” (Rumelt 2011, quoted from his blog). My diagnosis is that the most critical aspect of turning the wheel towards meeting the SDGs is changing the economic paradigm. Hence the title of the book.<br />
But why above all economic thinking? Because it informed the creation of the practices, norms, laws, regulations, business and market structures and technologies that delivered unsustainable development in the first place. Because governments, ministries, international organizations, corporations and banks that move big money around and design the rules of our markets use economic models and expertise in their decision-making and reasoning.</p>
<p>#sustainability, #economy</p></div>
			</div>
			</div>
				
				
				
				
			</div>
				
				
			</div>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/prof-dr-maja-gopel-the-great-mindshift/">Prof. Dr. Maja Göpel, ”The Great Mindshift” !</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/prof-dr-maja-gopel-the-great-mindshift/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 29 Sep 2022 15:20:13 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[bæredygtighed]]></category>
		<category><![CDATA[Uncategorized]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=12397</guid>

					<description><![CDATA[<p>Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits #sustainability, #bæredygtig, #new green business, #biodiversity, #proteiner, #cirkulær-økonomi https://www.eco-business.com/news/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/ Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits Swapping concrete and steel for natural solutions such as mangroves could save world US$248 billion a year, study finds.</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/">Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="post-account-info post-msg">
<p>Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits<br />
#sustainability, #bæredygtig, #new green business, #biodiversity, #proteiner, #cirkulær-økonomi</p>
</div>
<div class="preview-large"><img decoding="async" class="link-preview-large-image" src="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/Screenshot_2021-10-26_at_11.28.58_AM.png?fit=crop&amp;h=801&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;w=1200" /></p>
<div class="fb-post-link-preview">
<div class="fb-post-link-preview-content">
<div class="website">https://www.eco-business.com/news/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/</div>
<div class="title">Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits</div>
<div class="description">Swapping concrete and steel for natural solutions such as mangroves could save world US$248 billion a year, study finds.</div>
</div>
</div>
</div>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/">Turning infrastructure green offers huge savings on top of climate benefits</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/turning-infrastructure-green-offers-huge-savings-on-top-of-climate-benefits/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Betydningen af ​​partnerskaber i SMV&#8217;er for bæredygtighed</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/betydningen-af-partnerskaber-i-smver-for-baeredygtighed/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/betydningen-af-partnerskaber-i-smver-for-baeredygtighed/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 23 Jul 2022 01:01:52 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-danish]]></category>
		<category><![CDATA[SMEs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=11468</guid>

					<description><![CDATA[<p>Tidligere blev partnerskaber ofte set som to virksomheder, der gik sammen for blot at dele ressourcer eller for at udfylde et bestemt hul i markedet. Moderne partnerskaber er dog meget mere strategiske og fokuserede på at skabe langsigtet værdi for begge involverede parter.</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/betydningen-af-partnerskaber-i-smver-for-baeredygtighed/">Betydningen af ​​partnerskaber i SMV&#8217;er for bæredygtighed</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><div class="et_pb_section et_pb_section_2 et_section_regular" >
				
				
				
				
				
				
				<div class="et_pb_row et_pb_row_2">
				<div class="et_pb_column et_pb_column_4_4 et_pb_column_2  et_pb_css_mix_blend_mode_passthrough et-last-child">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_module et_pb_text et_pb_text_2  et_pb_text_align_left et_pb_bg_layout_light">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_text_inner"><blockquote class="wp-embedded-content" data-secret="HCuEcDtolU"><p><a href="https://csr-i-praksis.dk/nyheder/">nyheder  ||</a></p></blockquote>
<p><iframe loading="lazy" class="wp-embedded-content" sandbox="allow-scripts" security="restricted"  title="&#8220;nyheder  ||&#8221; &#8212; csr-i-praksis" src="https://csr-i-praksis.dk/nyheder/embed/#?secret=tcAsMtu4ke#?secret=HCuEcDtolU" data-secret="HCuEcDtolU" width="600" height="338" frameborder="0" marginwidth="0" marginheight="0" scrolling="no"></iframe></p>
<p>Fordelene ved partnerskaber høstes ikke kun af små og mellemstore virksomheder (SMV&#8217;er), men også af større organisationer. Når en SMV er i stand til at skalere op og blive mere bæredygtig, opstår muligheder for den større organisation, såsom at udvide sin markedsrækkevidde eller opbygge nye kapaciteter. Med andre ord er det potentielt en win-win situation for begge involverede parter. Store organisationer får mange fordele ved partnerskaber, men for SMV&#8217;er kan de være nøglen til succes.<br />SMV-partnerskaber er ikke et nyt koncept, faktisk har de eksisteret i et stykke tid. Det, der har ændret sig, er måden, partnerskaber er struktureret på, og den måde, de fungerer på. Tidligere blev partnerskaber ofte set som to virksomheder, der gik sammen for blot at dele ressourcer eller for at udfylde et bestemt hul i markedet. Moderne partnerskaber er dog meget mere strategiske og fokuserede på at skabe langsigtet værdi for begge involverede parter.<br />Der er flere fordele ved at have partnerskaber med forskellige organisationer udefra. For det første er det med til at opbygge tillid og troværdighed hos andre virksomheder, hvilket kan være afgørende, når man forsøger at vinde nye kontrakter eller udbud. For det andet kan det hjælpe dig med at få adgang til nye markeder og kundebaser, som ellers var uigennemtrængelige. Endelig kan partnerskaber hjælpe dig med at sprede risikoen og omkostningerne ved nye satsninger eller projekter, hvilket gør dem mere overkommelige og opnåelige.<br />Når man leder efter en potentiel partner med disse fordele skitseret, er der lignende faktorer og ting, som virksomheder bør huske på i deres søgen efter den rigtige forretningspartner. Udover at være velrenommerede og have en god track record, bør de også være i stand til at levere de ressourcer og ekspertise, du har brug for for at nå dine mål. Det er også vigtigt, at de deler de samme værdier, som din virksomhed gør med hensyn til forretningsetik og bæredygtighed. Når du først har fundet en partner, der opfylder alle disse kriterier, er det først da det er tid til at begynde at arbejde på at opbygge et stærkt og gensidigt fordelagtigt partnerskab.<br />At definere omfanget af partnerskabet, og hvad hver part vil bidrage med, er af største vigtighed for at starte ethvert forretningsforhold. Dette inkluderer opstilling af klare mål, tidslinjer og leverancer sammen med etablerede kommunikationskanaler og protokoller, så begge parter kan holde sig opdateret om den seneste udvikling. I tråd med dette er det vigtigt at sammensætte en solid aftale, der skitserer hver parts rettigheder og ansvar, og sikrer at begge parter er beskyttet i tilfælde af, at noget går galt.</p>
<p>kilde: https://www.manilatimes.net/2022/07/23/business/top-business/importance-of-partnerships-in-smes-for-sustainability/1851885</p></div>
			</div>
			</div>
				
				
				
				
			</div>
				
				
			</div><div class="et_pb_section et_pb_section_3 et_section_regular" >
				
				
				
				
				
				
				<div class="et_pb_row et_pb_row_3">
				<div class="et_pb_column et_pb_column_4_4 et_pb_column_3  et_pb_css_mix_blend_mode_passthrough et-last-child">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_module et_pb_text et_pb_text_3  et_pb_text_align_left et_pb_bg_layout_light">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_text_inner">Oversæt af <strong>csr-i-praksis.dk (Din vej til mere bæredygtighed i virksomheden).</strong></p>
<p>2021 Arctic Report Card er på vej, og det ser ikke godt ud.</p>
<p>Regionen fortsætter med at opvarme dobbelt så hurtigt som resten af ​​planeten, og dette har en direkte indvirkning på samfund både nær og langt fra Jordens nordligste økosystem, ifølge årsrapporten fra det NOAA-ledede arktiske program.</p>
<p>&#8220;Det arktiske rapport i år viser os, hvor godt vi som mennesker er forbundet med de miljøændringer, der sker i kloden, og hvordan disse &#8220;kaskadende&#8221; forstyrrelser på ét sted ikke er isoleret og kan påvirke andre dele af systemet,&#8221; Twila Moon, rapportens hovedredaktør, der arbejder på National Snow and Ice Data Center, fortalte CNN. &#8220;Vi lever nu i en tid, der er fundamentalt forskellig fra fortiden og vil opleve en løbende forandring ind i fremtiden.&#8221;</p>
<p>Rapporten, som er udført af mere end 100 videnskabsmænd, fremhævede flere eksempler på, hvordan klimakrisen forstyrrer Arktis. Selvom dette års resultater ikke annoncerer &#8220;blockbuster&#8221; rekordbrydere, demonstrerer de &#8220;konsekvente, alarmerende og ubestridelige&#8221; ændringer, sagde NOAA-administrator Richard W. Spinrad til The New York Times.</p>
<p>Her er nogle af rapportens højdepunkter:</p>
<p>Den gennemsnitlige overfladelufttemperatur over Arktis fra oktober 2020 til september 2021 var den syvende varmeste nogensinde.<br />
Havisen fortsætter med at falde; havis-mængden efter vinteren i april 2021 var den laveste siden registreringen begyndte.<br />
Jordens snedække i det eurasiske Arktis var det tredjelaveste, der er registreret i juni.<br />
Tundraen grønnes, og &#8220;grønhedsniveauet&#8221; var på det næsthøjeste, der er registreret i hele regionen.<br />
Bævere bevæger sig nordpå ind i Alaskas tundra, som beskadiger permafrosten ved at øge mængden af ​​ikke-frosset overfladevand; bæverdamme i regionen er fordoblet i de fleste områder siden 2000.<br />
Grønlands indlandsis oplevede tre store smelteperioder denne sommer, og for første gang faldt regn på Grønlands 10.500 fod høje topstation.</p>
<p>Det, der sker i Arktis, bliver selvfølgelig ikke i Arktis. Isafsmeltning fra Grønland forårsager havniveau-stigning, kysterosion og saltvandsindtrængning til kystområder og lavtliggende øer rundt om på kloden, forklarede CNN. Optøning af permafrost frigiver også flere drivhusgas-emissioner til atmosfæren, som opvarmer hele planeten.</p>
<p>Opvarmningen af ​​Arktis betyder også, at det ser mere påvirkning fra menneskelig aktivitet, fandt rapporten. Mindre havis betyder mere skibstrafik, og med det følger forurening af enhver art. &#8220;Havstøj&#8221;-niveauet stiger, hvilket forstyrrer havpattedyr. Yderligere var der i 2020 en &#8220;havaffalds-begivenhed&#8221; i Alaskas Beringstrædet, da flere og forskellige typer skibsaffald skyllede i land.</p>
<p>Endelig gør en kombination af klimakrisen og coronavirus-pandemien det sværere for indfødte i Alaska at få adgang til mad, rapporterede The Hill. Klimaændringer vil sandsynligvis reducere laksehøsten, krav om social afstand holder folk væk fra høstområder, og forsyningskæde-problemer gør det sværere at få mad fra dagligvarebutikker.<br />
&#8220;Lokale arktiske beboere er ofte forpligtet til at bære den tungeste byrde ved at håndtere de påvirkninger, som de har lidt eller intet ansvar for,&#8221; skrev rapportforfatterne i deres resumé. &#8220;At reagere på miljøændringer, styring af stigende menneskelige aktiviteter og forbedring af fremtidige resultater vil kræve opmærksomhed og indsats på flere regeringsniveauer, på tværs af samfund og organisationer og blandt arktiske og ikke-arktiske lande.&#8221;</p>
<p>se originalartiklen her:  <a href="https://www.ecowatch.com/arctic-report-card-2021-2656045565.html" target="_blank" rel="noopener">EcoWatch by</a> <a href="https://www.ecowatch.com/arctic-report-card-2021-2656045565.html" target="_blank" rel="noopener">Olivia Rosane</a></p>
<p>https://www.ecowatch.com/arctic-report-card-2021-2656045565.html</div>
			</div>
			</div>
				
				
				
				
			</div>
				
				
			</div></p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/betydningen-af-partnerskaber-i-smver-for-baeredygtighed/">Betydningen af ​​partnerskaber i SMV&#8217;er for bæredygtighed</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/betydningen-af-partnerskaber-i-smver-for-baeredygtighed/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Disse solpaneler trækker vanddamp ind for at dyrke afgrøder i ørkenen</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/disse-solpaneler-traekker-vanddamp-ind-for-at-dyrke-afgroeder-i-oerkenen/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/disse-solpaneler-traekker-vanddamp-ind-for-at-dyrke-afgroeder-i-oerkenen/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 12 Jun 2022 17:00:39 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-danish]]></category>
		<category><![CDATA[Sustainable examples]]></category>
		<category><![CDATA[Climate]]></category>
		<category><![CDATA[sustainable examples]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=11082</guid>

					<description><![CDATA[<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/disse-solpaneler-traekker-vanddamp-ind-for-at-dyrke-afgroeder-i-oerkenen/">Disse solpaneler trækker vanddamp ind for at dyrke afgrøder i ørkenen</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="et_pb_section et_pb_section_4 et_section_regular" >
				
				
				
				
				
				
				<div class="et_pb_row et_pb_row_4">
				<div class="et_pb_column et_pb_column_4_4 et_pb_column_4  et_pb_css_mix_blend_mode_passthrough et-last-child">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_module et_pb_text et_pb_text_4  et_pb_text_align_left et_pb_bg_layout_light">
				
				
				
				
				<div class="et_pb_text_inner"><blockquote class="wp-embedded-content" data-secret="RRbKO9qMQa"><p><a href="https://csr-i-praksis.dk/nyheder/">nyheder  ||</a></p></blockquote>
<p><iframe loading="lazy" class="wp-embedded-content" sandbox="allow-scripts" security="restricted"  title="&#8220;nyheder  ||&#8221; &#8212; csr-i-praksis" src="https://csr-i-praksis.dk/nyheder/embed/#?secret=2hTZ0MIGiA#?secret=RRbKO9qMQa" data-secret="RRbKO9qMQa" width="600" height="338" frameborder="0" marginwidth="0" marginheight="0" scrolling="no"></iframe></p>
<p>Ved hjælp af en unik hydrogel skabte forskere i Saudi-Arabien et solcelledrevet system, der med succes dyrker spinat ved at bruge vand trukket fra luften, mens de producerer elektricitet. Det proof-of-concept-design, der er beskrevet 1. marts i tidsskriftet Cell Reports Physical Science, tilbyder en bæredygtig, billig strategi til at forbedre fødevare- og vandsikkerheden for mennesker, der bor i områder med tørt klima.</p>
<p>&#8220;En brøkdel af verdens befolkning har stadig ikke adgang til rent vand eller grøn strøm, og mange af dem lever i landdistrikter med tørt eller semi-tørt klima,&#8221; siger seniorforfatter Peng Wang (@pengwang2003), professor i miljøvidenskab og teknik ved King Abdullah University of Science and Technology (KAUST). &#8220;Vores design gør vand ud af luften ved hjælp af ren energi, der ville have været spildt, og er velegnet til decentraliserede, små landbrug på fjerntliggende steder som ørkener og oceaniske øer.&#8221;</p>
<p>Systemet, kaldet WEC2P, er sammensat af et solcellepanel placeret oven på et lag hydrogel, som er monteret oven på en stor metalkasse for at kondensere og opsamle vand. Wang og hans team udviklede hydrogelen i deres tidligere forskning, og materialet kan effektivt absorbere vanddamp fra den omgivende luft og frigive vandindholdet, når det opvarmes.</p>
<p>Forskerne brugte spildvarmen fra solpaneler, når de genererede elektricitet til at drive absorberet vand ud af hydrogelen. Metalboksen nedenfor opsamler dampen og kondenserer gassen til vand. Alternativt øger hydrogelen effektiviteten af ​​solcellepaneler med hele 9 % ved at absorbere varmen og sænke panelernes temperatur.</p>
<p>Holdet gennemførte en plantedyrkningstest ved at bruge WEC2P i Saudi-Arabien i to uger i juni, hvor vejret var meget varmt. De brugte udelukkende vandet opsamlet fra luften til at vande 60 vandspinatfrø plantet i en plantedyrkningskasse af plastik. I løbet af eksperimentet genererede solpanelet, med en størrelse svarende til toppen af ​​et elevbord, i alt 1.519 watt-timer elektricitet, og 57 ud af 60 af vandspinatfrøene spirede og voksede normalt til 18. centimeter. I alt blev ca. 2 liter vand kondenseret fra hydrogelen i løbet af to ugers perioden.</p>
<p>&#8220;Vores mål er at skabe et integreret system af ren energi, vand og fødevareproduktion, især vandskabelsesdelen i vores design, som adskiller os fra nuværende agrofotovoltaik,&#8221; siger Wang. For at gøre proof-of-concept-designet til et egentligt produkt, planlægger teamet at skabe en bedre hydrogel, der kan absorbere mere vand fra luften.</p>
<p>&#8220;At sikre, at alle på Jorden har adgang til rent vand og økonomisk overkommelig ren energi er en del af de bæredygtige udviklingsmål, der er fastsat af FN,&#8221; siger Wang. &#8220;Jeg håber, at vores design kan være et decentraliseret strøm- og vandsystem til at oplyse hjem og vandafgrøder.&#8221;</p>
<p>Kilde: Cell Press &#8211; https://www.sciencedaily.com/releases/2022/03/220301131056.htm.   Forskerne modtog økonomisk støtte fra King Abdullah University of Science and Technology.</p></div>
			</div>
			</div>
				
				
				
				
			</div>
				
				
			</div>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/disse-solpaneler-traekker-vanddamp-ind-for-at-dyrke-afgroeder-i-oerkenen/">Disse solpaneler trækker vanddamp ind for at dyrke afgrøder i ørkenen</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/disse-solpaneler-traekker-vanddamp-ind-for-at-dyrke-afgroeder-i-oerkenen/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>How corporations can support 24/7 carbon-free energy</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/how-corporations-can-support-24-7-carbon-free-energy/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/how-corporations-can-support-24-7-carbon-free-energy/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 14 Apr 2022 17:03:57 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-english]]></category>
		<category><![CDATA[Sustainable examples]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=10789</guid>

					<description><![CDATA[<p>By Sarah Golden April 14, 2022 Around the clock The concept known as 24/7 carbon-free energy is quickly becoming the new frontier in decarbonizing energy. But many organizations are setting that goal without a clear path to achieve it. Image courtesy via Shutterstock/Chawalit Banpot Google is getting more specific about how to make clean energy [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/how-corporations-can-support-24-7-carbon-free-energy/">How corporations can support 24/7 carbon-free energy</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>By Sarah Golden</p>
<p>April 14, 2022<br />
Around the clock</p>
<p>The concept known as 24/7 carbon-free energy is quickly becoming the new frontier in decarbonizing energy. But many organizations are setting that goal without a clear path to achieve it. Image courtesy via Shutterstock/Chawalit Banpot</p>
<p>Google is getting more specific about how to make clean energy all day, every day, a reality.</p>
<p>The goal, known as 24/7 carbon-free energy (CFE), is quickly becoming the new frontier in decarbonizing energy. But getting there is still a head scratcher, with many organizations setting the goal before knowing the path to achieve it.</p>
<p>In its most detailed policy roadmap to date, Google has published a blueprint for what it will take to get the power sector from here to there. The core pillars of the plan include developing and deploying new clean energy technologies, expanding and reforming energy markets and empowering energy consumers with more granular energy data.</p>
<p>During a media roundtable this week organized by Google, an academic, investor and Google representative unpacked what reaching CFE will actually take and the collaborations needed to get there.<br />
The path to 24/7 CFE is a process, and that’s OK</p>
<p>Princeton professor and grid supernerd Jesse Jenkins spelled out the path to grid decarbonization in two steps.</p>
<p>First, we need to preserve the existing foundation for firm, low-carbon energy sources on today’s grid. That includes using existing nuclear power plants and the natural gas fleet, which provide flexible capacity and play a role in providing a firm energy resource. The goal should be to reduce the use of these natural gas facilities, but Jenkins said having them on line in the near term is an important complement to wind’s and solar’s intermittent power generation profile.</p>
<p>Meanwhile, he argued that the power sector needs to scale up grid-scale clean energy resources, including wind and solar. Taken together, these resources should be designed to replace all coal power generation as soon as possible.</p>
<p>While this is happening, companies, utilities and governments need to build out the rest of the system we need. That means investing in firm, clean energy resources, including geothermal, nuclear and energy storage. With coordinated, orchestrated effort, these will scale and ultimately replace natural gas plants. This could happen within 10 years.<br />
Corporations have a role in scaling new renewable energy technologies</p>
<p>The firm, dispatchable clean energy technologies needed to displace oil and gas — such as geothermal and nuclear — have a ways to go to be scalable and cost competitive. But they’re not that far behind.</p>
<p>Jenkin compares where these new clean energy technologies are today with where wind and solar were 10 years ago. The technologies exist but currently are too expensive or immature for mainstream adoption.</p>
<p>We need to replicate the success of wind, solar and batteries. That means we need more early market adopters — such as corporations — who are willing to pay a premium now to help drive down cost and create the steady cascade of innovation to turn them into mainstream alternatives.</p>
<p>We’ll really go so much faster if Congress acts and if corporate leaders act in 24/7 procurements. If only one does it, we move that much slower. And time is of the essence.</p>
<p>Corporate procurements, in conjunction with policy signals, will help new technologies be ready by the 2030s — when we need natural gas plants to come offline.</p>
<p>&#8220;The ideal scenario is [one in which deployments and policy] are both working hand in hand and moving in the same direction,&#8221; Jenkins said. &#8220;There’s a reinforcement between that. The more corporate actors that drive innovation for technologies we need to make deep emission reductions, the easier it is to take policy action because the political cost shrinks the cheaper these technologies get.&#8221;</p>
<p>Likewise, if Congress were to pass policies that make CFE procurements cheaper, more corporations are bound to deploy technologies.</p>
<p>&#8220;We’ll really go so much faster if Congress acts and if corporate leaders act in 24/7 procurements. If only one does it, we move that much slower. And time is of the essence,&#8221; Jenkins said.<br />
Care about climate goals? Lobby Congress</p>
<p>To decarbonize the grid, we need systematic change across the country and world. While corporate leadership is critical for figuring out and deploying the technologies, these efforts will only take the power system as a whole so far.</p>
<p>During the media roundtable, Caroline Golin, head of energy policy at Google, said that if the organization hits its goal of CFE for all of its operations by 2030, but doesn’t create a pathway for others to do so, then we have failed in our goal.</p>
<p>&#8220;24/7 is not about Google,&#8221; Golin said. &#8220;It’s about all of us, so we will be working collectively to push the political change and the policy change to see benefits for everyone.&#8221;</p>
<p>Of course, if you’ve been following Congress, passing policy is much easier said than done. Corporations have tremendous power here, with the ability to push Congress to adopt a slew of laws that would support a future carbon-free grid and lower the cost for anyone interested in deploying new technologies.</p>
<p>If ever there was a time to align a company&#8217;s climate and public affairs teams, it is now.<br />
More on this topic</p>
<p>Energy &amp; Climate</p>
<p>Share</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/how-corporations-can-support-24-7-carbon-free-energy/">How corporations can support 24/7 carbon-free energy</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/how-corporations-can-support-24-7-carbon-free-energy/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>5 måder, hvorpå virksomheder kan hjælpe med at stoppe de nuværende rekordniveauer af skovrydning</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/5-ways-business-can-help-stop-current-record-levels-of-deforestation/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/5-ways-business-can-help-stop-current-record-levels-of-deforestation/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 14 Apr 2022 16:37:07 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-danish]]></category>
		<category><![CDATA[Biodiversity]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=10784</guid>

					<description><![CDATA[<p>By María Mendiluce March 1, 2022 Skovrydning i det brasilianske Amazonas ramte et historisk højdepunkt for januar med rater, der var næsten fem gange højere end i januar 2021. Nyheden er en fortsættelse af en bekymrende, tiår lang tendens med stigende skovrydning i regionen. Dette sætter spørgsmålstegn ved det løfte, som mere end 140 lande [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/5-ways-business-can-help-stop-current-record-levels-of-deforestation/">5 måder, hvorpå virksomheder kan hjælpe med at stoppe de nuværende rekordniveauer af skovrydning</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>By María Mendiluce</p>
<p>March 1, 2022</p>
<p>Skovrydning i det brasilianske Amazonas ramte et historisk højdepunkt for januar med rater, der var næsten fem gange højere end i januar 2021. Nyheden er en fortsættelse af en bekymrende, tiår lang tendens med stigende skovrydning i regionen.</p>
<p>Dette sætter spørgsmålstegn ved det løfte, som mere end 140 lande gav for blot tre måneder siden under COP26-klimaforhandlingerne, om at standse og vende tab af skov og jordforringelse inden 2030. Underskrivelsen af ​​Glasgow Leaders-erklæringen var en længe ventet anerkendelse af den skarpe videnskabelig sandhed: Naturtab og klimaændringer hænger uløseligt sammen og skal tackles sammen.</p>
<p>Denne forpligtelse er dog lidt værd, hvis den ikke lever op. Og efter lidt over 100 dage truer manglen på fremskridt med fuldstændig at afspore vores chancer for at forhindre katastrofale klimaforandringer.</p>
<p>Ud over Brasilien når olieefterforskningen i 2022 dybt ind i den ecuadorianske Amazonas på de oprindelige samfunds forfædres hjemlande.</p>
<p>Og Den Demokratiske Republik Congo har overset en vigtig deadline, som blev vedtaget på COP26, for at offentliggøre en revision af skovningsindrømmelser. Da dette var en betingelse for at få adgang til en potentielt spilskiftende $500 millioner til at blive rettet mod at genoprette naturen, mangler landet endnu at modtage disse donormidler.</p>
<p>Selvfølgelig skulle forandringer aldrig ske fra den ene dag til den anden, men disse tendenser er nok til at afskrække selv den mest stædige optimist. Mens der stadig er tid til at vende udviklingen, er det hurtigt ved at løbe knap.</p>
<p>Men i stedet for at give op, bør virksomheder tage dette som en opfordring til handling. Regeringer kan ikke løse naturtabskrisen alene. Og med mindre end otte år tilbage til at vende udviklingen er løbet i gang.</p>
<p>Her er 5 initiativer, der ville være mest effektive med hensyn til skovrydning:</p>
<p>1. Reducer emissioner fra naturtab i virksomhedernes værdikæder: Dette er det øverste ansvar for enhver virksomhed. Begynd med at sætte et mål med Science Based Targets Initiative (SBTi) og arbejd med dine leverandører for hurtigt at reducere &#8220;Scope 3&#8221; værdikædeemissioner. Hvis dine leverandører ikke har et videnskabsbaseret mål, så bed dem om at sætte et eller se efter at bruge dine indkøbskroner andetsteds. Ny vejledning specifikt for emissioner fra fødevarer, jord og landbrug efterlader ingen undskyldning for ikke at sætte et mål.</p>
<p>2. Fortaler for handelspolitikker for at forbyde råvaredrevet skovrydning: Handels- og udviklingspolitikker var en nøglekomponent i Glasgow Leaders Declaration, men vil kun lykkes med engagement i den private sektor.</p>
<p>Love er nu under diskussion i USA, U.K. og EU. For at sikre, at disse love er effektive til at reducere skovrydning, er det nu, at de virksomheder med stor erfaring og viden om at tackle skovrydning i forsyningskæder &#8211; såsom dem, der er involveret i Forest Positive Coalition &#8211; kommer til god brug. De kan gøre dette ved at deltage i høringen om U.K.s miljølov, slutte sig til Tropical Forest Alliances arbejdsgruppe om EU-lovgivning og tilslutte sig en kommende arbejdsgruppe om U.S. Forest ACT indkaldt af We Mean Business Coalition, Ceres og Tropical Forest Alliance.</p>
<p>    At vende naturtab vil kræve en tredobling af investeringerne i 2030, hvor den private sektor bærer en stor del af den økonomiske byrde.</p>
<p>3. Sæt landbruget øverst på dagsordenen: Landbrug var påfaldende fraværende i diskussionerne i Glasgow. Men gemt væk i punkt fire i Glasgow Leaders Declaration er en opfordring til at reformere vores fødevaresystemer, som er ansvarlige for en tredjedel af de globale emissioner.</p>
<p>I løbet af de sidste to årtier har vi set en mangel på innovation i landbruget sammenlignet med de eksponentielle fremskridt, der er gjort i andre sektorer som energi og transport. Virksomheder kan drive radikale forandringer i vores fødevaresystemer ved at købe kulstoffattige landbrugsråvarer, investere i F&#038;U for at nedbringe emissioner på bedriften, bringe nye plantebaserede produkter med lavt kulstofindhold på markedet og tilskynde landmænd til at lukke mere kulstof i deres jord gennem regenerativ landbrugspraksis.</p>
<p>4. Invester ud over værdikæderne: At vende naturtab vil kræve en tredobling af investeringerne i 2030, hvor den private sektor bærer en stor del af den økonomiske byrde. Da en betydelig del af landbaserede emissioner sker uden for virksomhedens forsyningskæders rækkevidde, har SBTi gjort det klart, at alle virksomheder bør gå længere end deres videnskabsbaserede mål ved at investere i naturbaserede løsninger ud over deres drift. Disse investeringer er afgørende for at øge vores chancer for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader Celsius.</p>
<p>Initiativer som f.eks. LEAF-koalitionen er førende og forpligter 1 milliard dollars i offentlig og privat finansiering på COP26 for at opskalere naturbaserede løsninger: denne sum skal stige hurtigt i 2022. Deltag i LEAF-koalitionen eller investeringsacceleratoren Natural Climate Solutions Alliance gør det muligt for virksomheder at spille en troværdig rolle i at investere ud over deres værdikæder.</p>
<p>5. Hold regeringer ansvarlige: Virksomheder og civilsamfundet vil spille en afgørende rolle i at holde regeringer ansvarlige for de forpligtelser, der blev givet på COP26. Virksomheder bør opfordre alle 141 underskrivere af Glasgow Leaders&#8217; Declaration for at sikre, at deres nationale klimaplaner (NDC&#8217;er) bliver opdateret forud for COP27 for at inkludere ambitionen om at vende skovtab og jordforringelse inden 2030, med detaljerede forklaringer af de skridt, de vil tage at opfylde disse forpligtelser.</p>
<p>At gå all-in for at halvere de globale emissioner inden 2030 er en global nødvendighed for at opfylde vores klimamål, og det vil ikke ske uden at tage fat på naturtab og jordforringelse. Det er på tide, at erhvervslivet mobiliserer den nødvendige indsats for at nå en netto-nul og naturpositiv fremtid.</p>
<p>original article: https://www.greenbiz.com/article/5-ways-business-can-help-stop-current-record-levels-deforestation</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/5-ways-business-can-help-stop-current-record-levels-of-deforestation/">5 måder, hvorpå virksomheder kan hjælpe med at stoppe de nuværende rekordniveauer af skovrydning</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/5-ways-business-can-help-stop-current-record-levels-of-deforestation/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Sustainable revolution: biomaterials poised to render fur, skins out of fashion</title>
		<link>https://csr-i-praksis.dk/sustainable-revolution-biomaterials-poised-to-render-fur-skins-out-of-fashion/</link>
					<comments>https://csr-i-praksis.dk/sustainable-revolution-biomaterials-poised-to-render-fur-skins-out-of-fashion/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 14 Apr 2022 16:26:49 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[0-english]]></category>
		<category><![CDATA[Sustainable examples]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://csr-i-praksis.dk/?p=10781</guid>

					<description><![CDATA[<p>Innovators around the globe are achieving inspiring results using natural sources, traditional knowledge, and advanced biotechnology techniques to develop sustainable materials for the fashion industry.   By Jenny Gonzales, Mongabay.com 10 minute read April 14, 2022 In a globally interconnected world, textiles such as leather sourced from cattle, and wool sheared from sheep, have become [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/sustainable-revolution-biomaterials-poised-to-render-fur-skins-out-of-fashion/">Sustainable revolution: biomaterials poised to render fur, skins out of fashion</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<div class="eb-article__standfirst-wrapper">
<h2 class="eb-article__standfirst">Innovators around the globe are achieving inspiring results using natural sources, traditional knowledge, and advanced biotechnology techniques to develop sustainable materials for the fashion industry.</h2>
</div>
<div class="eb-article__media">
<figure class="eb-article__featured-image"><picture><source srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=1200 1200w" media="(min-width: 1300px) and (-webkit-min-device-pixel-ratio: 1.25), (min-width: 1300px) and (min-resolution: 120dpi)" sizes="1200px" data-srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=1200 1200w" /><source srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=1200 1200w" media="(min-width: 1300px)" sizes="680px" data-srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=1200 1200w" /><source srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=680 680w" media="(min-width: 740px) and (-webkit-min-device-pixel-ratio: 1.25), (min-width: 740px) and (min-resolution: 120dpi)" sizes="680px" data-srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=680 680w" /><source srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=680 680w" media="(min-width: 740px)" sizes="680px" data-srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=680 680w" /><source srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=605 1210w, https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=340 680w" media="(min-width: 0px) and (-webkit-min-device-pixel-ratio: 1.25), (min-width: 0px) and (min-resolution: 120dpi)" sizes="95vw" data-srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=605 1210w, https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;dpr=2&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=45&amp;width=340 680w" /><source srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=605 605w, https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=375 375w, https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=320 320w" media="(min-width: 0px)" sizes="95vw" data-srcset="https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=605 605w, https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=375 375w, https://eco-business.imgix.net/ebmedia/fileuploads/8168871016_70fe5932af_3k.jpg?ar=16%3A10&amp;auto=format&amp;fit=crop&amp;ixlib=django-1.2.0&amp;q=85&amp;width=320 320w" />  </picture><figcaption id="eb-article-featured-image-caption" class="eb-article__featured-image__caption" aria-hidden="true"></figcaption></figure>
</div>
<div class="eb-article__meta">
<div class="eb-article__byline">
<div class="eb-article__byline__author">By Jenny Gonzales, <a class="eb-article__byline__author-link" href="https://news.mongabay.com/2022/04/sustainable-fashion-biomaterial-revolution-replacing-fur-and-skins/" target="_blank" rel="noopener">Mongabay.com</a></div>
<div class="eb-article__meta__time">10 minute read <time class="eb-article__byline__publish-date" datetime="April 14, 2022, noon">April 14, 2022</time></div>
</div>
</div>
<div class="eb-article__body">
<section class="eb-article__body-content">In a globally interconnected world, textiles such as leather sourced from cattle, and wool sheared from sheep, have become a serious source of <a href="https://www.theguardian.com/us-news/2021/nov/29/fashion-industry-amazon-rainforest-deforestation" target="_blank" rel="noopener" data-wpel-link="external">deforestation</a>, other adverse land-use impacts, biodiversity loss and climate change, while fur farms (harvesting pelts from slaughtered mink, foxes, raccoon dogs and other cage-kept wild animals) have become a major biohazard to human health — a threat underlined by <a href="https://news.mongabay.com/2021/09/fashions-to-die-for-the-fur-trades-role-in-spreading-zoonotic-disease/" target="_blank" rel="noopener" data-wpel-link="internal">the risk fur farms pose</a> to the current and future spread of zoonotic diseases like Covid-19.But in a not-so-distant future, fashion biomaterials made from plant leaves, fruit waste, and lab-grown microorganisms may replace animal-derived textiles — including leather, fur, wool and silk — with implementation at first on a small but quickly expanding scale, but eventually on a global scale.</p>
<p>original artikel from: https://www.eco-business.com/news/sustainable-revolution-biomaterials-poised-to-render-fur-skins-out-of-fashion/</p>
</section>
</div>
<p>Indlægget <a href="https://csr-i-praksis.dk/sustainable-revolution-biomaterials-poised-to-render-fur-skins-out-of-fashion/">Sustainable revolution: biomaterials poised to render fur, skins out of fashion</a> blev først udgivet på <a href="https://csr-i-praksis.dk">csr-i-praksis</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://csr-i-praksis.dk/sustainable-revolution-biomaterials-poised-to-render-fur-skins-out-of-fashion/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: csr-i-praksis.dk @ 2026-07-08 02:47:56 by W3 Total Cache
-->