Hvordan EU ønsker at nå sine klimamål og omstrukturere økonomien for at gøre det

Med lovpakken “Fit for 55” ønsker EU at blive klimaneutral i 2050. EU-parlamentet og medlemslandene er blevet enige om kompromiser på de vigtigste punkter. Europaparlamentet har nu endelig forseglet enden af ​​forbrændingsmotoren i personbiler.

EU har juridisk forpligtet sig til at blive CO2-neutral i 2050 og at reducere sine nettodrivhusgasemissioner (*) med mindst 55 procent inden 2030 (sammenlignet med 1990). Ifølge de seneste data fra statistikmyndigheden Eurostat fra 2020 har EU reduceret sit CO2-udslip med 33 procent i forhold til 1990 – selvom konsekvenserne af corona-pandemien også afspejlede sig i det år. For at den grønne omstilling kan finde sted, skal den europæiske lovgivning tilpasses. Forslag hertil kan findes i “Fit for 55” – den største lovpakke til klimabeskyttelse, der nogensinde er blevet sammensat på verdensplan.
Pakken, som Europa-Kommissionen præsenterede i 2021, indeholder konkrete forslag til, hvordan den europæiske økonomi kan gøres klimavenlig, og hvad de enkelte sektorer af økonomien bør gøre ved det. For at de foreslåede love kan træde i kraft, skal EU-parlamentet og medlemslandene godkende dem. Efter at MEP’erne gav grønt lys til et kompromis, der blev forhandlet i miljøudvalget den 22. juni, blev de også i midten af ​​december enige om detaljer som afslutningen af ​​forbrændingsmotoren i biler, CO2-grænsejusteringen og emissionshandel. Den 14. februar godkendte Folketinget endelig afslutningen af ​​forbrændingsmotorer til personbiler.
De vigtigste forslag til “Fit for 55”:

Handel med emissionsrettigheder
CO2-grænsejustering
ende af forbrændingsmotoren
Vedvarende energi og energieffektivitet
petroleumsafgift

kilde:

https://www.deutschlandfunk.de/eu-gesetzespaket-fit-for-55-wie-die-eu-ihre-klimaziele-100.html

– Businessgreen_redesign  cecilia.keating@incisivemedia.com(Cecilia Keating)

Forskere advarer om, at økonomien allerede er nået til et punkt, hvor en velordnet overgang til netto nul “måske ikke engang er mulig”

Hvert år, at olie- og gas-, el-, kul- og bilselskaber undlader at træffe hurtige foranstaltninger for at bringe deres operationer i overensstemmelse med globale klimamål efter 2026, kan det udslette 150 milliarder dollars på finansmarkederne.

Det viser en ny undersøgelse fra Oxford Sustainable Finance Group og non-profit tænketanken 2° Investing Initiative, som analyserede den kumulative effekt, som langsomme fremskridt i klimaindsatsen fra børsnoterede virksomheder i emissionsintensive sektorer ville have på de globale finansmarkeder. .

Rapporten – den første, der blev offentliggjort af partnernes fælles Climate Stress-Testing and Scenarios Project (CSTS) – viste, at de samlede estimerede omkostninger for den finansielle sektor kunne nå op på omkring 2,2 tr. USD i alt, hvis de adspurgte virksomheder tog handling inden for de næste fem flere år. Men den beregner også, at de finansielle omkostninger vil stige med yderligere 150 milliarder dollars for hvert år efter 2026, hvor ambitiøs klimaindsats er yderligere forsinket.

Moritz Baer, ​​hovedforfatter og projektleder for CSTS, sagde, at forskningen fremhævede, at selv en tidlig overgang, der accelererede før 2026, sandsynligvis ville være uorden.

“Vores forskning fremhæver, at vi allerede har nået et punkt, hvor en velordnet overgang måske ikke engang er mulig længere,” sagde han. “Vi håber, at vores resultater vil anspore til en hurtigere og mere samordnet handling fra politiske beslutningstagere og finansielle institutioner, i betragtning af at jo længere vi forsinker overgangen, jo mere vil disse omkostninger for det finansielle system og samfund stige.”

For at nå deres konklusioner kiggede forskerne på 598 virksomheder på tværs af bil-, olie- og gas-, kul- og elsektoren med 8,7 tr. i markedsværdi. Meromkostninger for den finansielle sektor blev beregnet ved at modellere virkningen af ​​klimarelaterede overgangsrisici på virksomheders indre værdi og sandsynlighed for misligholdelse.

Forskerne advarede om, at de årlige ekstraomkostninger er indstillet til at stige, jo længere virksomhederne udsætter deres overgang, og har advaret om, at finansielle institutioner med den største porteføljeeksponering over for udsatte virksomheder ville bære de største omkostninger. De bemærkede også, at omkostningerne angivet i undersøgelsen repræsenterer et konservativt skøn, der forudsiger, at omkostningerne kan være betydeligt højere, når der tages højde for klimapåvirkninger på andre sektorer og ikke-børsnoterede virksomheder.

Dr. Ben Caldecott, direktør for Oxford Sustainable Finance Group og Lombard Odier lektor i bæredygtig finansiering ved University of Oxford, sagde, at resultaterne fremhævede behovet for finansfolk til at presse porteføljeselskaber til hurtigt at dekarbonisere og forbedre deres forståelse og vurdering af klimarisiko. .

“Denne rapport estimerer for første gang de potentielle omkostninger for den finansielle sektor for hvert år, som virksomheder udsætter klimaindsatsen,” sagde han. “Disse omkostninger er store og stiger hurtigt med hver forsinkelse. Det viser, at politikere, centralbanker og tilsynsmyndigheder er nødt til at bevæge sig hurtigt for at fremskynde klimaindsatsen fra forurenende virksomheder, og at de er nødt til at udvikle tilsynskapaciteter for at spore og styre disse omkostninger og de risici, de skaber for individuelle finansielle virksomheder og det finansielle system som helhed.”

Rapporten finder, at de adspurgte virksomheder i øjeblikket er “utilstrækkeligt tilpasset” til netto nul-overgangen og har advaret om, at selv en tidlig overgang i 2026 “sandsynligvis vil være uordnet”.

Jakob Thomae, administrerende direktør ved 2° Investing Initiative, sagde, at resultaterne understregede de alt for store omkostninger ved at undlade at handle for at tackle klimakrisen. “Mens regeringer og finansielle institutioner forsinker klimaindsatsen på grund af de angiveligt uoverkommelige omkostninger, understreger denne rapport den regning, der venter os, hvis vi ikke handler nu,” sagde han. “Vi er stolte af at samarbejde med Oxford Sustainable Finance Group ved University of Oxford om denne kritiske nye forskning og ser frem til at arbejde sammen med dem om fremtidige vurderinger af klimarisicis indvirkning på det finansielle systems stabilitet.”

Forskningen kommer kun få dage efter, at regeringerne på COP26-klimatopmødet vedtog Glasgow-klimapagten, som opfordrede landene til at styrke deres nationale klimahandlingsplaner fra næste år for at fremskynde bestræbelserne på at bringe verden videre til en opvarmningsbane, der kan holde temperaturen stiger under 1,5C.

Lidt nyt fra Ellen MacArthur Foundation

Alt hvad du spiser er designet, lige fra din morgenmad til din yndlings takeaway. Fødevaremærker og supermarkeder træffer beslutninger om din mad – fra hvordan den smager, og hvordan den er dyrket, til hvor nærende den er.

Ellen MacArthur Foundations seneste undersøgelse, ”The big food redesign: Regenerating nature with a circular economy”, forklarer, hvordan fødevaremærker og detailhandlere kan bruge deres magt til at redesigne vores fødevaresystem og skabe en fremtid, der støtter naturen.

Hvad hvis din mad kunne forholde sig til klimaændringer og genopbygge biodiversiteten? Forestil dig et fødevaresystem, hvor hvert valg, du træffer, har en positiv indvirkning på naturen – følg med på vores seneste Circular Economy Show for at lære mere om undersøgelsen og høre fra folk på tværs af fødevaresektoren om, hvordan de laver et naturpositivt system til et virkelighed.

Kilde: Ellen MacArthur Foundation